Jeg forstår

Innovative akustikpaneler

- Fremstillet af bæredygtige og naturlige materialer

Organiske akustiske træpaneler - enestående akustikpaneler i naturlige materialer

Organiske akustiske træpaneler er et enestående produkt til regulering af lyd. Et kernemateriale i MDF, krydsfiner eller massivt træ beklædes med de unikke Organic overflader, der er produceret af naturlige og organiske materialer som for eksempel græs, urter, bark, blade, kaffe, blomster m.m.

Akustikpanelerne kan sammensættes af mere end 500 forskellige materialer, og du kan vælge mellem 37 forskellige typer overflader. Det giver dig uanede muligheder for at designe lydregulerende paneler med et individuelt og unikt udtryk. De materialer, der anvendes, er så naturlige, at de kan skrabes af og bruges, fx kan vaniljeoverfladen benyttes i en kage.

De enestående paneler tilfører noget ekstra til dit design og rummets stemning i kraft af den exceptionelle overfladefølelse og ikke mindst duft. Brugerne af rummet vil ikke i et sekund være i tvivl om, at det er kaffe, lavendel eller vanilje, der er sammenpresset i panelerne.

Bæredygtige paneler med ubegrænsede designmuligheder

De organiske overflader kan fremstilles efter dine ønsker og af alle naturlige basismaterialer. Du kan for eksempel specificere, at der skal anvendes råmaterialer som biprodukter fra egenproduktion eller planter fra byggepladsen, der tørres, presses og forvandles til overflader på de akustiske træpaneler. Overfladerne kan også anvendes på fleksible tekstiler og fleeces, plast, metaller og papir. Produktets fleksible natur gør, at det kan tilpasses dine individuelle krav til halvfabrikata og benyttes på selv stærkt lydabsorberende paneler.

En stor del af de materialer, der bruges til overfladerne, er restprodukter fra forskellige forretninger, der ikke længere kan sælges. Det kan eksempelvis være vaniljestænger eller the, der har overskredet udløbsdatoen eller har været udsat for fugt. Det giver akustikpanelerne et enestående bæredygtigt aspekt.

Brochure Organiske akustiske træpaneler - PDF

 
Vil du høre mere om de mange muligheder med organiske akustiske træpaneler?
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer

Skandinaviens eneste totalleverandør af akustiske loft - og vægløsninger med ultimativ designfrihed og sublime lydoplevelser. Bæredygtige produkter, rådgivning og enestående serviceløsninger – fx After Sales service og Take Back service.

Ægte og naturlige produkter

Overfladerne fremstilles på Organoids egen fabrik i hjertet af Tyrol, hvor der udelukkende bruges autentiske og naturlige råmaterialer, der ikke benyttes i konventionelle produktionsprocesser. Organoid er desuden opmærksom på bæredygtig og økologisk fremstilling hele vejen igennem processen - fra brugen af 100 % grøn elektricitet til biologiske bindemidler, fri for blødgørere, opløsningsmidler og biocider.

Vores egenproduktion er de eneste, der fremstiller akustikpaneler med de unikke organiske overflader. Miljøvenlig produktfremstilling og bæredygtighed er kernen i produktionen, og alle materialer udvælges med omtanke for både mennesker og miljø. Der bruges udelukkende træ udvundet fra PEFC-certificeret skovbrug i den højeste kvalitet. Hos Tripplex stiller vi tårnhøje krav til vores leverandører og har blandt andet fokus på, at alle produkter transporteres, så de sætter mindst mulige spor i naturen samt at der er mulighed for genanvendelse.

Organiske akustiske træpaneler har følgende fordele:

  • Fremstillet med 100 % vedvarende energi
  • Kernemateriale i massivt træ, krydsfiner eller MDF
  • Vinder af European Product Design Award 2018
  • Allergi- og indeklimatestede produkter
  • PEFC- og FSC-certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug
  • Flammesikker konstruktion - brand klassificeret til B-s1, d0
  • Nem og hurtig montage via få og enkle komponenter
  • 100 % bionedbrydeligt træpanel
  • Mulighed for After Sales Service - årligt tjek for vedligeholdelse, reparationer og tilpasninger
  • Mulighed for Take Back - vi tilbyder at tage alle produkter retur til genanvendelse, når en bygning rives ned, renoveres eller bygges om - du får rabat på kommende køb

Har du brug for mere information om de mange muligheder som organiske akustiske træpaneler giver? Udfyld kontaktformularen eller ring på 98 33 95 91. Vi rådgiver dig også gerne om, hvilke af vores produkter, der egner sig bedst til din designvision, ligesom vi kan udarbejde designforslag baseret på vores forskellige produkter - se mere under Rådgivning. Du kan også se eksempler på tidligere løsninger her.